64 89 17 38

Kølekasse

I store dele af transportbranchen er det vigtigt at kunne transportere friske fødevarer eller andre produkter, der skal opbevares køligt. Vi tilbyder løsninger med køl, der kan bruges til alverdens transport af temperaturreguleret gods – om det er fødevarer, møbler eller andet. Der er mange produkter, der ikke tåler for meget varme, og det undgår du med en robust kølekasse i høj kvalitet og med de rette specifikationer.

Effektiv kølekasse til lastbiler

Fyns Karosseribyg (FKB) tilbyder kølekasser og køletrailere fra mærkerne SOR Ibérica og AluTeam. Disse er nogle af de førende producenter indenfor kølekasser og køletrailere. Gennem samarbejde med dem kan vi tilbyde alt fra letisolerede kasser, til Ferro Foam kasser samt hængertræk, kærrertræk, trailere og forvogne med køl. Mulighederne er mange, og vi kan opbygge lige den køleløsning, du har brug for. Om det skal være med Freonfri polythanskum, undermonteret kølemaskine, fast eller flytbart skillerum, forstærkninger for køleanlæg og meget mere. Vi skræddersyer køleløsningen til dine specifikke behov og til dit køretøj.

Lastbilopbygning med kølekasse eller trailer et af vores ekspertise områder, og vi sender kun driftssikre lastbiler ud ad værkstedsdøren. Vil du vide mere om vores udbud af køleløsninger til lastbiler? Kontakt os endelig for en uforpligtende snak.

Kølekasser til ethvert formål

Hos FKB vil vi være de bedste i branchen. Det betyder, at vi har et væld af kvalitetsløsninger indenfor køl og frost til lastvogne. Aluteam er en af vores leverandører, som er førende indenfor kasseopbygning til både varebiler, lastvogne og trailere.

Gennem samarbejde med AluTeam tilbyder vi letisolerede kasser og Ferro Foam kasser. Disse løsninger er ikke egnede til transport af fødevarer, men kan bruges til utallige andre typer gods, der skal transporteres under temperaturregulerede forhold f.eks. møbler.

Deres kasser har:

  • ATP certifikat i isoleret opbygning
  • XL-lastsikringsgodkendelse
  • En kundeproduceret opbygning

Letisolerede kasser – disse kasser er specielt udviklet til varevogne med fokus på at holde en lav vægt. Derfor er kassen udført i glasfiber light i 30mm og med sandwich konstruktion. Kassen fås med isoleret bundkonstruktion, tag med lysgennemtrækning og har en meget lav egenvægt.

Ferro Foam kasser – denne køle-/frostkasse har en stærk og stabil opbygning. Den er udstyret med mange detaljer som belysning i LED, stærk bundkonstruktion med anti-slip, forstærkninger af køleanlæg og meget mere.

Alle kølekasserne bliver kundetilpassede, og der er mulighed for et stort sortiment af tilbehør og udstyr til løsningerne. Kasserne kan også leveres uden køl.

Kølekasserne fra AluTeam er ikke egnede til fødevarer og leveres uden chassie.


Invester i en kølehænger eller køletrailer

Gods som friske fødevarer skal opbevares med respekt for fødevaresikkerheden, hvilket realiseres med professionelle kølekasser og/eller køleanhængere i høj kvalitet.

Producenten SOR Ibérica tilbyder flere muligheder, når det kommer til kølekasser og køletrailere, der er egnet til transport af fødevarer. De er den 4. største producent i Europa og deres køleløsninger er ATP godkendte. Her er tale om produkter af høj kvalitet i både konstruktionen, isoleringen og installationerne. Løsningerne fra SOR leveres som oftest med læssebagsmæk. Det gør det både fleksibelt og nemt at læsse gods af og på kølekassen.  

Fra SOR produktprogrammet tilbyder vi løsninger til de helt små erhverv som foodservice, såvel som de store transportløsninger, hvor der skal leveres mange tons temperaturreguleret gods til kunderne. Det er alt fra forvogne og trailere til kærrer og hængertræk. Alle disse er:

  • FNA eller FRC certificerede
  • Godkendt som ATP kasser
  • Egnet til transport af fødevarer
  • Ordreproducerede og tilpasset kundens ønsker
  • Bygget med Freonfri polythanskum
  • Med logistikforstærkninger i gulv og sider
  • Klargjort til kølemaskine, der skal undermonteres.

Trailere og forvogneer også forberedt med varmekanaler til et oliefyr.

Skræddersyede transportløsninger med køl

Fra mere end 40 år i transportbranchen har vi hos FKB opnået en unik knowhow. Det betyder, at vi har et stort kendskab til behovene og efterspørgslen i branchen. Disse omhandler blandt andet løsninger til køl og frost, hvilket vi som ekspert i lastbilopbygning også tilbyder.

Vi vil være de bedste i branchen – også når det kommer til kølekasser – og af den grund har vi allieret os med nogle af de bedste producenter på markedet. Det er med stor stolthed, at vi står for din lastbilsopbygning med kølekasse eller hjælper dig i mål med bestilling af en ny køletrailer. De løsninger vi tilbyder, er yderst fleksible, hvilket betyder, at du kan få en køleløsning til lastbil, der er tilpasset netop dit køretøj og de behov du måtte have inden for dit erhverv.

Med køle- og/eller fryseegenskaber i din lastbil er det vigtigt at servicere og vedligeholde den. Vi tilbyder serviceaftale på dine kølekasser og står også for reparationer, skulle uheldet være ude. Med løbende eftersyn og service holder du kølekassen driftssikker, undgår problemer i hverdagen og minimerer risikoen for uforudsete reparationer.

Står du med et behov for kølekasser eller køletrailere? Vores kyndige og erfarne folk rådgiver og vejleder dig om de mulige løsninger fra SOR og Aluteam. Kontakt os for at høre mere.

Kontakt Michael KrogsøeThomsen og hør mere om, hvordan vi kan hjælpe dig
Send en besked